Haugaard Nielsen

Om os

Haugaard·Nielsen er et pr. 1. februar 2006 nystartet advokatfirma med kontor i Aalborg. Virksomheden ejes og drives af advokat Rasmus Haugaard, advokat Claus Nielsen og advokat Anders Braad.

Rasmus Haugaard har tidligere arbejdet som advokat i Århus og København, Claus Nielsen har virket som advokat i Nordjylland og København og Anders Braad har arbejdet som advokat på Fyn og i Nordjylland. Både Rasmus Haugaard, Claus Nielsen og Anders Braad har en familiemæssig baggrund til Nordjylland.

Virksomhedens forretningsområde er levering af juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder i hele den nordjyske region. Vi er fleksible, anvender moderne kommunikationsteknologi og opfatter ikke geografiske afstande som et problem.

Det er virksomhedens målsætning at blive den foretrukne samarbejdspartner for erhvervsvirksomheder i den nordjyske region.

Forsikringsforhold

Advokat Rasmus Haugaard, advokat Claus Nielsen og advokat Anders Braad er beskikkede af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler har ovennævnte advokater tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti, således at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet fra deres advokatfirma i Danmark.

Forsikringsselskab: Nassau Forsikring, tlf. 3336 9595.